Barnebarn får usædvanlig fejring: Her er dronningens første ord
- Jeg tror, at det bliver rigtig hyggeligt.
Sådan lyder det, ifølge Dagbladet, fra en glad dronning Sonja, 83, til NTB kort før hendes barnebarn, prins Sverre Magnus, 14, skal konfirmeres lørdag klokken 16.00.
Anderledes konfirmation
Og det bliver en noget anderledes konfirmation for den unge prins.
For på grund af coronakrisen må han kun tage 16 gæster med sig ind i Asker Kirke på sin store dag.
Privat middag
Og efterfølgende er det også en mindre privat middag, som hans forældre inviterer hjem til på deres landsted Skaugum.
Men derfor bliver det alligevel en utrolig festlig dag, som dronning Sonja overfor NTB understreger er noget helt specielt.
- Bedsteforældre bliver jo altid forbløffede over, når børnene vokser og bliver så store. Så det er jo et nyt kapitel i hans liv, siger hun til NTB.
Få gæster
Dronning Sonja er selvfølgelig blandt de få gæster, der må komme med ind i kirken i eftermiddag.
Således ser den kongelige gæsteliste således ud (i parantes deres forbindelse til Sverre Magnus):
Kronprinsen og kronprinsessen (forældre)
Prinsesse Ingrid Alexandra (storesøster)
Marius Borg Høiby og Juliane Snekkestad (storebror og hans kæreste)
Kongen og dronningen (bedsteforældrene)
Marit Tjessem (mormor)
Prinsesse Märtha Louise (faster)
Per Høiby (onkel)
Kristin Høiby (moster)
Leah Isadora Behn (kusine)
Julia Høiby (kusine)
Espen Høiby (onkel)
Bjørn Stensland (ven af kronprins Haakon, fadder ved prins Sverre Magnus' dåb)
Marianne Gjellestad (kronprinsessens veninde og fadder ved prins Sverre Magnus' dåb)
Se med
Den kongelige konfirmation bliver sendt direkte fra Asker Kirke fra klokken 15.45 på NRK1.
BILLED-BLADET dækker den store kongelige fejring fra start til slut med flotte billeder og alt det nyeste om konfirmationen på vores hjemmeside og du kan derudover glæde dig til en stor reportage i vores kommende nummer.