7. sep. 2020
Af Malan Joensen

Vidste du det? Tori Spelling afslører sød detalje om ikonisk scene i Beverly Hills

"Beverly Hills 90210".
"Beverly Hills 90210".
Foto: Ritzau Scanpix
Brian Austin Green og Tori Spelling tog personligt hånd om manuskriptet, da deres karakterer David og Donna skulle giftes.

En af de mest ikoniske scener i "Beverly Hills 90210" er da David og Donna bliver gift.

Det sker i det allersidste afsnit af successerien, som blev sendt fra 1990-2000 på amerikansk TV og fra 1992 i Danmark.

Tori Spelling, der spillede Donna Martin i serien, fortæller nu, hvordan hun og Brian Austin Green, der spillede David, satte deres eget personlige præg på scenen.

Det skriver Daily Mirror.

Abonnement på BILLED-BLADET

Begge skuespillere havde fået udleveret et manuskript og var enige om, at de kendte deres karakterer rigtig godt.

- Så Brian og jeg gik tilbage til vores garderobe og besluttede os for at skrive vores egne bryllupsløfter i stedet for dem, som manuskriptforfatteren havde skrevet. Vi øvede bryllupsscenen og læste, hvad der stod i manuskriptet (den oprindelige tekst, red.). Og indtil kameraerne kørte, havde ingen af os hørt hinandens løfter, forklarer Tori Spelling ifølge avisen i podcasten "Women on Top".

Ifølge Tori Spelling var det hele så rørende, at de begge græd ægte under optagelsen.
https://imgix.billedbladet.dk/bev_2.jpg
Donna og David bliver gift i "Beverly Hills 90210".
Arkivfoto: MEGA

Mere om: