Michael Olesen om mødet med Hilda: Sådan reagerede jeg
Den professionelle danser Michael Olesen var spændt på at møde sin nye partner i ”Vild med dans”, og han reagerede på en helt særlig måde, da han mødte 74-årige Hilda Heick for første gang.
- Først var jeg overrasket, og så var jeg lidt starstruck, for jeg har aldrig haft fornøjelsen af at møde hende før, fortæller Michael Olesen til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Da jeg stod overfor Hilda, gik der lige et par sekunder, før det gik op for mig, at jeg skulle danse med hende. Men det er en kæmpe ære.
En kæmpe udfrodring
Hilda Heick er præcis dobbelt så gammel som sin 37-årige dansepartner Michael Olesen, og han har stor respekt for, at hun deltager i dansekonkurrencen.
- Det bliver en kæmpe udfordring for Hilda, for hun er jo den ældste, der nogensinde har været med, siger danseren og fortsætter:
- Men det gør det kun mere sejt og modigt af hende, og jeg har dyb respekt for det. Nu glæder jeg mig til at komme i gang og til at vise hende dansens verden.