11. sep. 2020
Af Helle Skram de Fries

Isabel fra Fede Forhold vågnede til blodbad efter operation

Isabel fra tv-serien "Fede Forhold".
Isabel fra tv-serien "Fede Forhold".
Foto: Søren Lamberth
35-årige Isabel fik kraftig blødning i højre arm efter overskydende hud blev fjernet.
Isabel, der sammen med kæresten Tina deltog i sæson 2 af DR-serien ”Fede Forhold”, er i gang med at få fjernet hud efter sit store vægttab.
Isabel er gået fra en vægt på 151 kilo til 69 kilo. Et samlet vægttab på 82 kilo.
https://imgix.billedbladet.dk/37_isabel_og_tina_dr_fede_forhold_bb_2sl3421.jpg
Foto: Søren Lamberth
Derfor skal fjernes hud på arme, mave, balder og lår, og armene er det første, Isabel har fået fjernet hud.

En dramatisk morgen

Forleden morgen vågnede Isabel op hjemme i den lille by Andst i Sydjylland, hvor hun og Tina bor. Der er meget vådt på dyne, madras og pude. Det viste sig at være dramatisk meget blod fra Isabels højre arm. BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe foto far Isabels Instagram.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_9.jpg
Foto: Privat
Efter en tur på Kolding Sygehus blev Isabel lappet sammen igen.

Noget af en forskrækkelse

- Operationen var ellers gået rigtig fint, og mine ar heler også fint. Men det var da noget af en forskrækkelse, fortæller Isabel til BILLED-BLADET. Næste projekt er parrets fertilitetsbehandling. Både Isabel og Tina vil gerne være biologiske mødre og have to børn sammen.
Isabel skal i fertilitetsbehandling først, fordi hun ikke kan få foretaget hudreduktion på maven før efter graviditeten.

Projekt baby på stand-by

- Men coronaen har sat alt på stand-by, så jeg ved ikke, hvornår vi kommer i gang med projekt baby. Det er ret frustrerende, forklarer Isabel. Lige nu glæder Isabel sig til, hun om tre uger kan begynde at få et mere normalt liv efter operationen. - Jeg er sygemeldt, og Tina skal jo hjælpe mig med alt. Man bliver hurtigt træt af at ligge og kigge ind i tv’et hele tiden.

Tænker på mad hele tiden

- Og så er det svært at aflede tankerne fra mad. Jeg har hele tiden lyst til alt muligt, men det lykkes at styre det. Udover de kommende graviditeter glæder parret fra Sydjylland sig også til deres sommerbryllup.
https://imgix.billedbladet.dk/07_isabel_og_tina_dr_fede_forhold_bb_1sl6680.jpg
Foto: Søren Lamberth
I sidste afsnit af ”Fede Forhold”, der blev sendt 3. august, friede Isabel nemlig til en meget overrasket Tina, der ikke tøvede med at sige ja.
- Vi håber virkelig, at der er så meget styr på corana-situationen til den tid, at vores bryllup kan gennemføres, lyder det fra Isabel.
https://imgix.billedbladet.dk/23_isabel_og_tina_dr_fede_forhold_bb_2sl3260_0.jpg
Foto: Søren Lamberth
Efter ”Fede Forhold” er slut har parret fået rigtig mange følgere. - Det havde vi slet ikke regnet med, så det er ret overvældende – men jo også spændende, at så mange gerne vil følge med i vores liv.

Læs mere om: