Mary deler stor passion med flere andre royale
Kronprinsesse Mary og prinsesse Isabella er vilde med heste og ridesport, og de deler deres interesse med flere andre i den kongelige familie.
Kronprinsesse Mary har altid været en hestepige, og det er hendes 13-årige datter prinsesse Isabella så sandelig også.
Mary og Isabella kom tidligt i gang
Allerede som helt ung pige på Tasmanien i Australien red Mary den dressuragtige disciplin hunting.
Prinsesse Isabella er også for længst kommet i gang med ridesporten, som har givet hende mange fine oplevelser.
Kronprinsfamilien til hest
Glæden ved hestene deler Mary og Isabella med kronprins Frederik, prins Christian, prinsesse Josephine og prins Vincent samt prinsesse Benedikte.
Benedikte følger især dressursporten tæt.
Prinsesse Nathalie er landstræner
Og så er der naturligvis prinsesse Nathalie, som har dyrket dressur på højeste internationale niveau, og som i dag er træner for dressurlandsholdet.
Royale ryttere i Norge og England
Også kongelige i udlandet er glade for heste og ridesport.
Norges prinsesse Märtha Louise er en hestepige, og i England er dronning Elizabeths datter prinsesse Anne tidligere OL-deltager i ridning.
Prinsesse Annes datter Zara Tindall er stadig aktiv toprytter, og hun var deltager ved De Olympiske Lege i London i 2012.
Meget mere i BILLED-BLADET
I BILLED-BLADET kan du se alle de nye billeder fra og læse alt om kronprinsparrets deltagelse i Flagdagen for Danmarks Udsendte, og så ser vi nærmere på tyve smukke år med Mary og Frederik.