18. sep. 2020
Af Karina Didriksen

Sonny og Gigi arbejder sammen igen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/son_0.jpg
Foto: Søren Lamberth og Ulla Aue
Dansekaptajnen i ”Den vildeste danser”, Sonny Fredie-Pedersen, arbejder sammen med sin storesøster, Gigi, på sit danseakademi.

Mens Sonny Fredie-Pedersen for flere år siden flyttede til USA, så bor hans fire år ældre søster, Gigi, stadig i Danmark.

De har begge danset lige siden, de kunne gå, og så har de også lavet musik sammen. I 2005 udgav de albummet ”Sonny vs. Gigi”. Det var samme år, som de var på tv i programmet ”Familien Pedersen – fra lakgulv til blokvogn”, og nu arbejder de sammen igen.

- Hun er tilknyttet mit danseakademi, fortæller en glad Sonny til BILLED-BLADET.

Han oprettede i 2008 virksomheden International Dance Academy, som er en uddannelse, der kører halvt i Danmark og halvt i USA. Her arbejder Gigi som firmaets agent i København og Los Angeles.

Ansat på danseskolen

Sonny og Gigis forældre, Mickey og Søs Fredie-Pedersen, har danseskolen Fredie-Pedersen, som har været i familiens eje i mere end 85 år. Her er Gigi også ansat.

- Hun er stadig en del af danseskolen på Amager. Det er mere som coach med privattimer og ikke så meget holdundervisning, forklarer Sonny.

Læs det store interview med Sonny Fredie-Pedersen i BILLED-BLADET nr. 38, der er på gaden fra torsdag den 17. september. Her fortæller han om livet i Hollywood, og hvorfor han forlod Danmark.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-19409.jpg
Foto: Birger Storm

Læs mere om: