19. sep. 2020
Af Karina Didriksen

Det synes Annette Heick om mor i Vild med dans

Hilda og Annette Heick.
Hilda og Annette Heick.
Foto: Dan Mariegaard
Sangerinden Annette Heick glæder sig til at se sin mor, Hilda Heick, på dansegulvet i ”Vild med dans”.

For 14 år siden dansede Annette Heick sig til en syvendeplads i ”Vild med dans” med partneren Thomas Evers Poulsen, og snart er det hendes mors tur til at deltage i TV 2-showet.

Hilda Heick får fuld opbakning af sin 48-årige datter.

- Jeg glæder mig meget til at se min mor danse. Det er megasejt af hende at sige ja til det, og det har jeg også sagt til hende. Det kræver noget, for hun jo er 74 år, siger Annette Heick til BILLED-BLADET.

Mor skal nyde det

Annette Heick var ikke overrasket over, at hendes mor gerne ville deltage i dansekonkurrencen.

- Nej, for jeg vidste godt, at hun havde gået med overvejelserne i lang tid. Jeg sagde, at hun bare skulle gøre det, og at det var en god ide og rigtig sjovt, fortæller sangerinden og tilføjer:

- Det varer så længe, det varer, og hun skal bare nyde det. Og det er godt for hende, at hun skal danse sammen med Michael Olesen, for han er rigtig sød.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-21091.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: