25. sep. 2020
Af Marianne Singer
Hoffet oplyser: Derfor er kong Harald indlagt
Kong Harald.
Foto: Mega
Ifølge en ny pressemeddelelse fra det norske hof blev kong Harald, 83, fredag indlagt på grund af åndedrætsbesvær.
Fredag morgen meddelte det norske hof, at kong Harald, 83, var blevet indlagt på Rigshospitalet i Oslo uden dog at komme nærmere ind på af hvilke grunde.
I en ny pressemeddelelse oplyser kongehuset nu to timer efter, at kong Harald blev kørt til hospitalet på grund af åndedrætsbesvær.
Ikke smittet med virus
Derudover skriver hoffet i meddelelsen, at kongen lige nu er ved at blive undersøgt.
Covid-19 er allerede blevet udelukket.