Meghan vild med Frederik og Marys nære ven
Nye tv-optagelser med hertuginde Meghan hjemme fra prins Harry og Meghans hjem i Californien afslører, at prinseparret er vilde med en kendt dansk stjernefotograf.
I hvert fald ligger der på hylden bag hertuginde Meghan en stor fotobog med titlen "Profiles" af Marc Høm, der internationalt kalder sig Marc Hom.
Tæt på de kongelige
Og Meghan er ikke den eneste kongelige, der er vild med hans fotokunst.
Således var Marc Høm blandt de fire fotografer, som kronprinsesse Mary i 2018 kreerede fotobogen "H.K.H. Kronprins Frederik" med, til kronprinsen i anledning af hans 50-års fødselsdag.
Med til kongelige fejringer
I forvejen er Marc Høm en nær ven af kronprinsparret og gift med Malou Flamand, der er Marys tidligere hofdame, Caroline Heerings lillesøster.
Parret bor til daglig i New York.
Sammen har de deltaget i flere af kronprinsparret store familiefejringer og kronprinsparret deltog også i parrets bryllup i sin tid.
Fotograferet store stjerner
Tidligere har Marc Høm fotograferet store stjerner som Robert Redford, David Beckham, Johnny Depp, Alicia Vikander, Angelina Jolie, Christopher Walken, Brie Larson, Kate Winslet, Nicole Kidman og Michelle Obama.
På boghylden har Meghan også en bog om stjernefotografen Annie Leibovitz og bøger, der handler om boligindretning samt hendes mærkesager.
Overraskende optræden
Prinseparret har tidligere enkelte gange vist glimt af en privat stue, når de har deltaget i officielle videomøder, men holder ellers døren til deres private rum lukket.
Det var i forbindelse med en direkte optagelse til America's Got Talent, at man fik et glimt af det private rum.
I det overraskende klip sender hertuginde Meghan en sød videohilsen til sangeren Archie Williams, der i 36 år sad fængslet for en voldtægt, han senere blev frikendt for.