Prinsesse Marie satte minister i arbejde
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Marie charmerede selvfølgelig alt og alle, da hun åbnede Danmarks første officielle madspildsdag sammen med fødevareminister Mogens Jensen i Claus Meyers madhus på Nørrebrogade i København. Meyers Madhus dannede nemlig rammen om den digitale transmission til virksomheder og brancheforeninger, der støtter op om kampen mod madspild.Og det var også herfra at prinsessen og ministeren skulle hjælpe køkkenet med gode ideer til at reducere spild og gøre restemad til noget lækkert.
Claus Meyer satte straks prinsessen i gang med at snitte kål og æbler, og mens den kongelige hjælpekok knoklede, stod ministeren endnu uden forklæde og i jakkesæt og så på.
Hvordan prinsessen på mest charmerende vis fik ministeren til at smide jakken og iføre sig forklæde og gå i gang med også at hjælpe, kan ses i videoen herover.
Madspild har længe været én af prinsesse Maries hjertesager og initiativet til en national madspildsdag, der kommer fra fødevareministeren, hilser prinsessen velkommen og er derfor også taget hele vejen fra Paris, for at deltage.