Se billedet: Så store er Mads Mikkelsens børn blevet
En stolt Mads Mikkelsen viste sin smukke familie frem på den røde løber, da de var til gallapremiere på Thomas Vinterbergs nye film ”Druk”.
Den 54-årige stjerneskuespiller har en af hovedrollerne i filmen, og han fik opbakning af sin hustru, Hanne, og deres to voksne børn, Carl på 23 år og 28-årige Viola.
Mads Mikkelsens datter havde desuden sin kæreste Mads med i biografen.
Sammen med gode venner
Mads Mikkelsen er stolt af filmen ”Druk”, hvor han spiller en gymnasielærer, som er kørt fast i dagligdagen.
- Det har været helt fantastisk at lave filmen, for det er alle mine gode venner, jeg er sammen med, fortelte skuespilleren og fortsatte:
- Det er blevet en meget kærlighedsfuld film om at omfavne livet, som det er her og nu og ikke lade toget køre uden dig, uanset hvilken alder du har.