Dybt berørt: Tårerne trillede hos prinsesse Delphine

Efter en følelsesladet tid for kong Alberts udenomsægteskabelige datter, Delphine Boël, 52, der i torsdags fik tilkendt retten til en kongelig titel og sin fars slægtsnavn, holdt hun mandag eftermiddag en afsluttende pressekonference.

Undervejs var hun flere gange meget berørt og måtte tørre tårerne væk, men der var også plads til smil og overskud.

Mange spørgsmål

Pressen stillede en lang række spørgsmål på både engelsk og fransk, som hun svarede venligt på.

- Jeg tror, at det er slut nu, lød det fra prinsesse Delphine med henvisning til den mangeårige retssag mod sin far, kong Albert 2.

Stadig Delphine

- Hvad angår mit navn vil jeg stadig være Delphine. Jeg vil ikke kræve at blive kaldt prinsesse. Men hvis en velgørenhedsorganisation siger, at jeg kan hjælpe dem ved at bruge mit nye navn, vil jeg meget gerne gøre det. For at gøre noget godt, forklarede hun.

På spørgsmålet om, hvad der har været mest smertefuldt for hende ved hele sagen, lød svaret:

- Det mest smertefulde har været ventetiden i forbindelse med retssagerne - du er ligesom på en slagmark hele tiden, som i en krig. For mig føltes det meget unaturligt at skulle i retten, især fordi det handlede om at blive accepteret af min egen far.

Forhold til kongefamilien

Derudover kom hun også ind på sit fremtidige forhold til den belgiske kongefamilie.

- Jeg forventer ikke noget af den kongelige familie. Jeg fortsætter bare med mit arbejde. Men hvis de pludselig viser tegn på interesse, vil jeg ikke vende ryggen til dem, sagde hun og fortsatte.

- Hvis de inviterer mig med stor imødekommenhed og åbne arme, vil jeg tage imod invitationen med glæde. Men det skulle være, fordi de ønsker det, ikke fordi de føler sig tvunget eller lignende.

Et godt råd

Hun havde undervejs også et godt råd til andre i samme situation.

- Du skal aldrig føle, at det er din skyld eller føle skam. Og hvis du vil kende din identitet er det det rette at gøre. Det er ikke forkert og hvis du kan få svar vil det være en kæmpe lettelse. Så jeg siger helt sikkert til folk, der er i den situation: Gør det!

Skuffet over far

Sidst men ikke mindst kom hun endnu engang ind på, hvorfor det har været så vigtigt for hende at køre sagen, der endte med, at kong Albert vedkendte sig faderskabet og hun fik en kongelig titel.

- Sagen er, at da DNA-testsvaret kom ud, var vi alle meget diskrete og sagde ingenting, selvom vi havde den viden. For vi håbede, at Albert ville prøve at kommunikere med mig, være ydmyg og så ville vi begge ende som vindere. Vi kunne have talt om det hele og kommet videre. Men problemet var, at hans advokater meldte ud, at han ikke troede på, at jeg var hans datter - og at han aldrig havde haft følelser for mig.

- Så efter at have beskyttet ham og min mor, siden jeg var 17 år, og ikke at have sagt noget, fordi jeg elskede ham og vi havde et godt forhold, så skete det her og det føltes som en kniv i ryggen. Derefter tænkte jeg, at hvis det skal være sådan, så er det eneste jeg beder om at være ligestillet med mine søskende. Og det var det.