Se hvem Frederik og Margrethe var til møde med
Der blev afholdt statsråd på Christiansborg Slot onsdag formiddag, hvilket der er tradition for dagen efter Folketingets åbning.
Dronning Margrethe førte an
Dronning Margrethe førte an på mødet, der havde deltagelse af næsten alle ministre i regeringen.
Ved dagens møde var 18 af regeringens i alt 20 ministre til stede, og kronprins Frederik deltog også i statsrådet.
Poserede til foto
Ved dagens møde poserede statsminister Mette Frederiksen siddende ved mødebordet med dronningen og kronprinsen til et historisk billede, som kongehuset har lagt på de sociale medier.
Statsråd afholdes normalt i Statsrådssalen på Christiansborg Slot, men dagens møde blev holdt et andet sted.
Respekt for restriktioner
For at kunne sikre den fornødne plads og afstand mellem mødedeltagerne i respekt for corona-restriktionerne var mødet flyttet til den større Taffelsal.
Statsrådet samles efter behov og for tiden seks gange årligt.
I praksis er der ofte behov for at forelægge sager for dronningen uden for statsrådet, fordi sagens behandling ikke kan afvente næste statsrådsmøde.
I disse tilfælde sker forelæggelsen for dronning Margrethe med det forbehold, at sagen bliver forelagt på ny og efterfølgende bekræftet ved det næste møde i statsrådet.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du læse om dronning Margrethe, som har taget hul på et nyt kapitel, og så er der friske billeder fra den kongelige families deltagelse ved Folketingets Åbning.
Desuden er der sædvanen tro fuld fokus på alt om Vild med dans.