Sidste nyt: Så længe er kong Harald sygemeldt
Det norske hof meddeler, at kong Harald, 83, vil være sygemeldt oktober ud.
Kong Harald gennemgik fredag formiddag en vellykket hjerteklapoperation på Rigshospitalet, hvor han stadig opholder sig.
Overtog for far
Hele kong Haralds sygdomsforløb begyndte fredag morgen den 25. september, da han blev indlagt med vejtrækningsproblemer på Rigshospitalet i Oslo.
Herefter meddelte kongehuset, at kongen ville være sygemeldt til og med den 4. oktober og kronprins Haakon i den periode ville overtage sin fars pligter.
Glæde hos nordmændene
Den 4. oktober kom der så en ny melding fra hoffet om, at kong Haralds sygemelding var blevet forlænget, uden at der dog blev sat dato på, i hvor lang tid det drejede sig om.
Men efter den vellykkede operation fredag kan nordmændene nu glæde sig til snart at se deres konge igen.