Filmstjernen Nikolai Coster-Waldau hepper på fruen Nukâka fra Island.
Selvom han stadig er på job i Island og ikke kan være i dansestudiet, følger Nikolaj Coster-Waldau spændt med på fruens præstationer i ”Vild med dans”.
Her gør Nukâka en særdeles god figur sammen med Silas Holst.
Smuk jive
I program 1 imponerede de med en yndefuld vals, og fredag 9. oktober dansede de en smuk jive. - Vi er meget glade, lød det fra begge efter showet, hvor de placerede sig på en delt andenplads. De var første par på gulvet og fik mange flotte dommerkommentarer. - Det var en hurtig jive, og det var svært, men også rigtig sjovt, fortalte Nukâka Coster-Waldau til BILLED-BLADET.
Stolt Silas
- Jeg er hypermobil, så jeg skal hele tiden sørge for at stabilisere kroppen, forklarede Nukâka Coster-Waldau. Silas Holst var stolt af sin dansepartner. - Vi er et perfekt match – så det er rigtig godt set af dem, der har sat os to sammen. - Ja, derfor går det også meget gnidningsløst. Vi tænker meget ens, supplerede Nukâka Coster-Waldau.
Overraskende god
Hendes mand, Nikolaj, følger imponeret med fra Island. - Han sender stadig sjove dansevideoer – og han er efterhånden overraskende god. Læs også
Nikolaj Coster Waldau og Nukâka: Dette er vigtigt for os
Ønskedans
Næste gang skal parret danse ”ønskedans” – en disciplin, der blev indført i ”Vild med dans” sidste år. Man kan så selv vælge mellem street og modern. Dans i bare tæer
- Vi har valgt modern, afslører Silas Holst. -Så kan vi danse i bare tæer, jubler Nukâka.