Derfor blev prins Williams søn ked af det
Prins William og prins George nyder masser af god far-søn tid sammen, men forleden fik de i hinandens selskab en dårlig oplevelse foran tv-fladskærmen i privaten.
William og George er triste
Syvårige George blev simpelthen ked af det, da han sammen med sin far så Sir David Attenboroughs seneste tv-dokumentar om miljøet på kloden og de mange udfordringer truede dyrearter står overfor.
Ren nedtur
William afslører til Sky News, at han og George fik lidt af en nedtur, da de så dokumentaren
- Jeg vil ikke se mere, sagde prins George direkte til sin far, der i det hele taget erkender, at han har svært ved at finde noget optimisme på klodens vegne, når han ser og hører prins George komme med en sådan kommentar.
Man svigter
- Som far føler du, at du svigter, lyder det fra William.
William fortalte desuden, at hans børn George, Charlotte og lille Louis er fans af David Attenboroughs naturdokumentarer, men den seneste ”A Life On Our Planet” blev altså for meget for George.
Måtte slukke
- Faktisk blev George og jeg nødt til at slukke. Vi blev så triste halvvejs gennem den, fortæller prins William.
Meget mere i BILLED-BLADET
I BILLED-BLADET kan du læse om dronning Margrethe, som har taget hul på et nyt kapitel, og så er der friske billeder fra den kongelige families deltagelse ved Folketingets Åbning.
Desuden er der sædvanen tro fuld fokus på alt om Vild med dans.