Dette elsker alle kronprinsparrets børn
Der var gang i den fra start forleden i Nivå, da kronprins Frederik kom forbi for at sætte gang i den lokale udgave af Skolernes Motionsdag.
Fra morgenstunden blev der både danset og løbet til den helt store guldmedalje.
Frederik stolt af sine børn
Det var i det hele taget en perfekt start på efterårsferien for alle, og kronprins Frederik fortalte ivrigt om sine egne børn, der også skulle deltage i Skolernes Motionsdag på Tranegårdskolen i Hellerup.
Da BILLED-BLADET og et par andre medier mødte Frederik, fortalte han glad om Christian, Isabella, Josephine og Vincent, der alle er glade for en helt særlig disciplin.
Alle fire børn er meget begejstrede for at spille tennis, og det er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary såmænd også.
Elsker at bevæge sig
- De har alle fire motivation til at bevæge sig. Pigerne rider, og de spiller allesammen tennis. Drengene har spillet lidt fodbold også. De er bestemt ikke bange for at sætte sig i bevægelse, sagde kronprinsen og løftede desuden sløret for, at han og familien skal være aktive udenfor i den skønne natur i efterårsferien