Rørende hilsen: John Travolta mindes sin afdøde hustru
Det var en enorm sorg for superstjernen John Travolta, da han i juli mistede sin hustru gennem næsten 30 år, Kelly Preston, efter to-års kræftsygdom. Den 13. oktober ville Kelly Preston være fyldt 58 år - og det har fået John Travolta til at mindes hende på de sociale medier:
"Tillykke med fødselsdagen, skat.
Jeg fandt dette gamle foto fra mine forældres bryllup - og syntes, det føltes dejligt at se det ved siden af billedet fra vores eget bryllup.
Al min kærlighed. John"
På opslaget ser man bryllupsbilledet af John Travolta og Kelly Preston sammen med hans forældres bryllupsfoto.
Altid blive husket
Ved konens død i juli skrev 66-årigeTravolta, at Kelly havde kæmpet en "lang og modig" kamp mod kræften - og takkede for den støtte og varme, hun havde modtaget fra nær og fjern.
"Kellys kærlighed og liv vil altid blive husket. Jeg vil bruge den næste tid på at være der for børnene, som har mistet deres mor, så jeg beder på forhånd om tilgivelse for, at I ikke hører fra mig i et stykke tid", skrev Travpolta.
John Travolta og Kelly Presten har to børn sammen: Datteren Ella, 20, og sønnen Benjamin på 10.
I 2009 mistede parret på tragisk vis ders dengang 16-årige søn,.Jett, der døde af en hjerneblødning under en ferie på Bahamas.