Pyha! Dronning Margrethe holder fast i helt særlig tradition
Der er ikke ret meget i 2020, der har været, som det plejer.
Aflysninger på stribe har præget os alle. Mange fester og fejringer er blevet enten aflyst, udskudt eller afholdt på en helt anden måde end det var planlagt.
Også dronning Margrethe har måtte tage konsekvensen af coronasituationen og har aflyst flere store og traditionsrige arrangementer, deriblandt hendes egen 80-års fejring og nytårskurene i januar 2021.
Der er dog én ting, som bliver lige som det plejer ... nemlig dronningens nytårstale!
Kongehuset bekræfter: Dronningen holder sin nytårstale
Majestæten har under hele coronakrisen efterlevet myndighedernes retningslinjer og de sætter heldigvis ikke en stopper for majestætens tale til folket nytårsaften.
Kongehuset har meddelt, at dronning Margrethe traditionen tro holder sin tv-transmitterede nytårstale den 31. december 2020 kl. 18.00.