60 PLETSKUD: Årgang 0-Stephanies liv i billeder
En lille mørkhåret pige, med store øjne, lange øjenvipper og et bedårende smil ramte første gang danskernes hjerter, da hun tonede frem i tv-dokumentaren "Årgang 0" tilbage i 2001.
Året forinden havde et tv-hold fulgt hendes forældre Christina og Christian både før, under og efter fødslen af den lille pige, som de fleste danskere nu kender under navnet Stephanie Siguenza van-der Watt.
I 20 år har danskerne kunne følge den lille pige fra de første skridt, gennem hendes til tider svære teenageår og op til i dag, hvor hun er flyttet hjemmefra og lever sit liv med kæresten Jeff i Slagelse.
Barsk barndom
En rejse, der ikke altid har været lige nem. De seere, der har fulgt hende i "Årgang 0” gennem årene, har også været været vidne til, at Stephanies liv har været præget af mange opbrud.
Skilsmisser, massevis af flytninger, ensomhed og svigt har præget hendes barndom og ungdom. Stephanie har dog kæmpet sig til det liv, hun har i dag. Med en HF-studentereksamen i bagagen, arbejder hun i dag som lærervikar og på Autisme Center Vestsjælland. På sigt drømmer Stephanie om at uddanne sig til lærer.
I en ny bog fortæller Stephanie Siguenza van-der Watt for første gang sin egen historie. Hun synes ikke, ”Årgang 0” har fortalt den fulde sandhed. BILLED-BLADET har mødt hende til en snak om fortiden og fremtiden, og hvorfor hun ikke længere har kontakt til sin far.
Det store interview med Stephanie kan du læse i denne uges BILLED-BLADET, der er i butikkerne fra torsdag den 22. oktober.