Landmand søger kærlighed: Sådan er det at bo med Stine
I ”Landmand søger kærlighed” var der ikke nogen tvivl om den gode kemi mellem Niels Pors og Stine Marthine Pedersen.
En måned efter deres speeddate blev de to unge landmænd kærester, og det har de nu været i godt fire måneder.
I sidste uge tog de næste skridt i deres forhold. 23-årige Niels er nemlig flyttet ind hos Stine i hendes lejlighed i Aars.
Nyder at bo med Stine
Det er første gang, han bor sammen med en kvinde, og indtil videre er han godt tilfreds med sin nye boligsituation.
- Det er ikke sikkert, der sker det store hver aften, men bare det at have en at være sammen med, når man kommer hjem, er dejligt, fortæller han.
Også Stine nyder at have Niels ved sin side, selvom hun lige har skullet vænne sig til igen at bo med en anden.
Læs hele interviewet med Stine og Niels i BILLED-BLADET nr. 43, der udkommer på torsdag.