Stine Bjerre smittet i Spanien: Jeg vender stærkt tilbage!
TV2-Sportens superprofil Stine Bjerre Mortensen melder nu ud, at hun ligesom sin mand Casper U. Mortensen, er blevet smittet med coronavirus.
Det er via Instagram, at Stine fortæller, at hun er ramt af smitten.
Stine Bjerre og Casper er i karantæne
Beskeden kommer kun en lille uge efter, at håndboldklubben FC Barcelona gjorde opmærksom på, at deres danske stjernespiller og Stine Bjerres mand Casper U. Mortensen var ukampdygtig på grund af corona-smitte.
Kan ikke smage noget
- Jeg er blevet smittet i Spanien og er i isolation i vores hjem, lyder det fra Stine Bjerre, der også forklarer, at sygdommen føles som en slem influenza.
Desuden er TV2-værten ramt på smags- og lugtesansen, der for en tid er ikke eksisterende.
Er ovre det værste
- Jeg er ovre det værste og vender stærkt tilbage. Tak for alle jeres søde tanker, kommer det til sidst i beskeden fra Stine, der i lejligheden i Barcelona sammen med sin Casper altså er i karantæne, som de spanske myndigheder kræver.