Efter et vægttab på 82 kilo har Isabel fra DR-serien Fede Forhold en masse løs hud, der skal fjernes, og nu er armene blevet fine.
- Det er simpelthen blevet så pænt. Arrene er selvfølgelig ret tydelige, men de bliver pænere med tiden, fortæller Isabel til BILLED-BLADET.
Sammen med sin forlovede Tina deltog Isabel i DR-serien ”Fede Forhold”. Med hjælp fra kostvejleder tabte både Isabel og Tina adskillige kilo.
Fra 151 til 69 kilo
Før programmet har Isabel været oppe på at veje 151 kilo. I dag vejer hun 69. Her er Isabel før: Og her er Isabel efter:
Næste projekt er operationer, der skal fjerne alt den løse hud efter det enorme vægttab. Armene er det første. Efter operationen måtte Isabel i september på hospitalet med blødninger i højre arm.
Læs også
Isabel fra Fede Forhold vågnede til blodbad efter operation
Men nu er begge arme blevet helt fine.
- Jeg er superglad for resultatet. Og det er skønt, der ikke sidder skind i klemme, når jeg bruger armene. - Om et års tid skulle både farven i arrene og følelsesforstyrrelserne omkring arrene fortage sig.
Fra størrelse 48 til 38
Tina mangler stadig at tabe sig 15 kilo. - Men hun er altså allerede blevet slank. Forleden var vi ude at købe bukser, og hun hoppede i et par størrelse 40. - Jeg syntes, de var for store til hende. - Til sin egen store overraskelse, kunne hun fint være i størrelse 38, fortæller Isabel. Tina er dermed gået fra størrelse 48 til 38!
Går fint med at holde vægten
Det går fint for det forlovede par at holde vægten. - Jeg er jo i mål, så jeg er ikke så striks, men tager jeg lidt på, så strammer jeg op igen, forklarer Isabel. Der er stadig meget hud, der skal opereres væk. Især på maven, men det skal vente indtil projekt baby er gennemført.
Vil gerne have to børn
Isabel og Tina planlægger at forøge indbyggertallet i den lille by Andst i Sydjylland, hvor der er 113 indbyggere. Det forlovede par vil gerne have to børn sammen, så de kan være biologisk mor til hver sit barn.
-Vi tager mig først, så jeg kan få opereret hud væk fra maven efter graviditeten. Men projektet er stadig på stand by på grund af coronaen.
Sommerbryllup i sigte
Isabel friede til sin Tina i sidste afsnit at tv-serien, og Tina sagde stort ja! Parret satser stadig på et sommerbryllup. - Men hvis der stadig er mange corona-restriktioner til den tid, så udskyder vi det. Det skal være en ordentlig fest!