21. okt. 2020
Af Marianne Singer

Så du det? Modig detalje i Marys favoritlook

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary viste sig onsdag i et smart look med en helt særlig detalje, som hun også bar med succes for to år siden.

Det var en super smart kronprinsesse Mary, der onsdag middag lancerede kampagnen Verdenstimen 2020, som skal udbrede kendskabet til FN´s verdensmål på skoler og ungdomsuddannelser i Danmark.

På den grå regsnvejrsdag lyste især kronprinsesse Marys flotte knaldgule stiletter fra Gianvito Rossi flot op, som du kan se i den medfølgende video.

Samme look for to år siden

Dertil bar hun en bouclevævet, mørk frakke med gyldne strejf fra Prada og smalle matchende bukser.

Nøjagtig samme look bar kronprinsesse Mary også for præcis to år siden, i oktober 2018, da hun som protektor for Dansk flygtningehjælp lancerede Børnenes Ulandskalender på Utterslev Skole i København.

Dermed viste kronprinsesse Mary endnu engang, hvor god hun er til at genbruge sit tøj til gavn for miljøet.

https://imgix.billedbladet.dk/20181024_mho2690.jpg
Kronprinsesse Mary for to år siden i samme look.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: