Dronning Elizabeths grænse er nået: Tager fornem orden tilbage
Iain Shepherd fra West Sussex blev tilbage i juli 2019 kendt skyldig i økonomisk bedrageri mod sin stedsøn Joshua Powell, fra hvem han over en årrække franarrede omkring 60.000 pund, svarende til cirka 490.000 danske kroner.
Og ud over straffen ved at skulle sidde i fængsel i tre år og otte måneder har han nu også fået frataget sin MBE af dronning Elizabeth.
Det skriver Hello Magazine.
Iain Shepherd, der er tidligere officer i det britiske søværn og har kæmpet ved Falkland, fik tildelt den fornemme orden, hvor han var Member of the Order of the British Empire, tilbage i juni 2015 for sin indsats indenfor såkaldt europæisk maritim strategi.
Ifølge Portsmouth News er Iain Shepherds ekskone Mary begejstret for, at dronningen nu har valgt at fratage ham den flotte orden.
- Han skulle aldrig have fået den, fordi han var en fallent, en løgner og en snydepels, udtaler ekskonen ifølge ugebladet til avisen.