Derfor overvejede Stephanie at stoppe i Årgang 0
I den nye bog ”Fra Årgang 0 til frihed” fortæller Stephanie for første gang sin historie.
I mange år har danskerne fulgt hende i ”Årgang 0”, men hun føler ikke, at programmet har vist den fulde sandhed.
Stephanie: Det var en byrde
Undervejs overvejede Stephanie flere gange at stoppe med at være del af den populære dokumentarserie.
- De sidste år var det virkelig en byrde at skulle optage, og jeg synes, det blev en belastning. Jeg blev irriteret, når de skulle filme. Men nu var vi også så tæt på, og i og med jeg havde været med til at starte det, ville jeg også gerne være med til at afslutte det. Og det er jeg superglad for. Også det med, at der i dag er mange ting, jeg kan se tilbage på, fortæller Stephanie til BILLED-BLADET.
Da optagelserne stod på, delte hun ikke sine frustrationer med produktionen, men hun har siden fortalt, at hun ikke var helt tilfreds med det, der kom ud af optagelserne.
Derfor er Stephanie nu også blevet spurgt, om hun vil snakke med de nye familie, som er med i ”Årgang 2020”, der får premiere næste år. På den måde kan hun fortælle om sine oplevelser og give sin erfaring videre, og det glæder hun sig til.
I BILLED-BLADET i denne uge kan man læse hele det store interview med Stephanie fra ”Årgang 0”.