25. okt. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Følelsesladet Hans Pilgaard: Jeg går stadig til kontrol

Hans Pilgaard
Hans Pilgaard
Foto: Lars H. Laursen
For tv-værten Hans Pilgaard, der selv har været ramt af kræft, er Knæk Cancer-indsamlingen altid en stærk og følelsesladet begivenhed.

Den populære tv-vært Hans Pilgaard, der er vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, har selv for et par år siden været ramt af kræft, og derfor er Knæk Cancer-indsamlingen altid en stærk og følelsesladet begivenhed for ham.

Det fortalte han om, da han ankom til Knæk Cancer Live-showet på TV 2 lørdag aften.

Hans Pilgaard går til kontrol

- Det er en stærk og følelsesladet aften, sagde Pilgaard ved ankomsten, og her fortalte han også, at selvom han i dag har det godt efter sin kræftsygdom, så er han stadig præget af den.

- Jeg går stadig til kontrol, og det er vigtigt med den type kontrol, sagde Hans Pilgaard, der tidligere på året blev han valgt til vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse.

Ydmyg og taknemmelig

Det er en opgave, han fra start er gået til med stor ydmyghed og taknemmelighed.

- Hvis jeg med min indsats og mit hjerteblod kan hjælpe andre, der er i samme situation, som jeg selv har været i - og hvis jeg kan bidrage til, at færre får kræft – ja, så giver det så meget mening, erklærede Hans Pilgaard tidligere på året.

Hans fik tarmkræft

Hans fik kræft tæt ind på livet, da han for fire år siden fik konstateret tarmkræft og måtte igennem et svært forløb med to operationer.

I dag er han kræftfri og går til kontroller.

Fra tid til anden tænker Pilgaard på, hvor meget kræften fyldte i hans liv tidligere.

- Da jeg var ude på den anden side, havde jeg brug for at holde afstand til kræft og sygdom. På det tidspunkt havde kræft fyldt nok, udtalte Hans Pilgaard tidligere på året til Kræftens Bekæmpelse og konstaterede desuden, at kræft fylder alt for meget i alt for mange menneskers liv.

Håbet betyder alt

Heldigvis har Pilgaard fået afstand til sit eget kræftforløb og er et sted i sin tilværelse, hvor han tænker, at han kan hjælpe andre kræftpatienter og deres pårørende:

- På min egen måde tror jeg på, jeg kan skabe håb hos andre med kræft, siger Hans Pilgaard og fortsætter.

- Håbet betyder alt, og det hjalp mig, da det hele så allermest sort ud. Jeg vil gerne skabe tro og håb hos andre mennesker.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb43-forsider_5.jpg

Læs mere om: