31. okt. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Dette betyder meget for kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
For kronprinsesse Mary betyder det meget at gøre en indsats, så børn og unge i Danmark har det godt.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sætter i aften med Kronprinsparrets Priser-showet i Randers fokus på sociale tiltag i Danmark.

For kronprinsesse Mary betyder det meget, at børn og unge har det godt og med sit arbejde i Mary Fonden gør hun en kæmpe indsats på det område.

Kronprinsesse Mary holdt møde

På kongehusets sociale medier har man netop sat fokus på et møde, som Mary Fonden i sidste uge holdt med en særlig gruppe unge.

I sidste uge havde kronprinsessen og Mary Fonden besøg af deres ungepanel til en snak om unges trivsel under coronatiden.

De unge ord på deres egne oplevelser i tiden under coronatiden, og de kom frem til en række konkrete anbefalinger, som de præsenterede for Mary.

Bryd tabuet

De unge ønsker blandt andet, at samfundet gør en indsats for at holde fællesskaber for unge åbne, og ikke tabuisere det at søge fællesskaber som ung.

Tabuet om ensomhed skal også brydes, så alle dem, der føler sig ensomme, kan tale højt om det.

Mary og Frederik til prisfest

Når Kronprinsparrets Priser i aften løber af stablen i Værket i Randers og i øvrigt bliver vist direkte på DR 1 fra klokken 21.00, så skal den såkaldte Stjernedryspris uddeles.

Her vil kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sætte fokus på vigtige sociale tiltag i det danske samfund.

Anbragte børn og unge

Den ene Stjernedryspris går til den sociale organisation De Anbragtes Vilkår, som på en ambitiøs, kompetent og nyskabende måde har sikret, at anbragte børn og unges erfaringer og stemmer bliver hørt.

Organisationen har eksisteret siden 2013 og er bygget op og drevet af nuværende og tidligere anbragte, der hver dag kæmper for at skabe bedre vilkår for andre i samme situation.

Gennem topmøder, dialog med kommuner, etablering af netværk samt politisk interessevaretagelse kæmper organisationen for, at de anbragte unges erfaringer og perspektiver indgår i udviklingen af både praksis og politik på anbringelsesområdet.

Følg med lige her

BILLED-BLADETs udsendte er med til at tage imod Mary og Frederik, når de i aften ankommer til Værket i Randers for indtage hovedrollen i Kronprinsparrets Priser-showet, der vises fra klokken 21.00 på DR 1 og har den rutinerede duo Stéphanie Surrugue og Kåre Quist som værter.

Vi dækker årets store royale prisfest fra start til slut, og du kan følge med lige her på vores site.

Meget mere i BILLED-BLADET

I BILLED-BLADET har vi nyt om kronprinsfamilien, der flytter fra Kancellihuset i Fredensborg, og så har prins Joachim og hans familie været en tur hjemme i Danmark.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb44-forsider_2.jpg

Læs mere om: