Skuespilleren Mathias Käki Jørgensen har nedtonet drømmen om skuespillet og takker kæresten Mille Funk for opbakningen.
Siden han var 20 har Mathias Käki Jørgensen jagten drømmen om at blive skuespiller.
Da unge Mathias Käki drog fra Frederikshavn til København for at dyrke skuespillet arbejdede han sideløbende på diverse restauranter, hoteller og cafeer og var mere tjener end skuespiller. Regningerne skulle jo betales. Det skriver han åbent og ærligt om i et opslag på instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at referere fra.
Stresset af netbank
For et år siden tog Mathias springet og sagde op for at fokusere på sit eget firma. Det startede han for halvandet år siden – uden at bruge synderlig meget tid på det. Netbank blev en stressfaktor, for kunne han nu betale regningerne? "For en måned siden, hvor det gik op for mig, at 1. november var det præcis et år siden, at jeg tog mit gode tøj og medarbejder-kaffekop, som stadig står på mit skrivebord som en evig påmindelse om, at jeg aldrig skal tilbage igen, og gik hjem.” Ingen hjælpepakker
Og jeg er her stadig. Trods corona og ingen hjælpepakker. Så er mit firma og jeg her stadig. Og det går faktisk rigtig godt.”, skriver Mathias Käki i opslaget.” Han roser blandt andre kæresten Mille Funk for at støtte hele vejen. ”Det skyldes først og fremmest støtten fra min kæreste og de råd, jeg næsten hver dag har bedt om fra ham den “gamle” derhjemme, at jeg stadig har mit firma”, skriver han.
”Vild med dans”-stjernen Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen var dansepartnere i 2016, hvor de endte på en flot femteplads.
Et år senere blev de også partnere i privatlivet.
Læs også
SØDT FOTO: Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen på ferie sammen
Og her har Mille Funk altså støttet sin nu 26-årige kæreste i at starte sit eget firma, ”Käki Prod., hvor han blandt andet laver online reklamefilm.
Ikke færdig med skuespillet
”Jeg er skam ikke færdig med skuespillet. Det er bare ikke 1. prioritet mere og har ikke været det det seneste års tid” pointerer Mathias Käki Jørgensen. Han vil da også kunne opleves i sæson 2 af TV 2-krimiserien ”Sommerdahl”, hvor han spiller den unge betjent Benjamin.