6. nov. 2020
Af Helle Skram de Fries

Silas Holst: Sådan træner jeg slowfox med Nukâka i isolation

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Hanne Juul
Både Silas Holst og dansepartneren Nukâka Coster-Waldau er i corona-isolation, men træner alligevel næste dans.
Selv en tvungen isolation kan ikke holde Silas Holst og Nukâka Coster-Waldau fra at træne deres næste ”Vild med dans” opgave.
Fredag 6. november skulle de have vist en paso doble på dansegulvet. Det blev forpurret, da de begge måtte i isolation, fordi Silas Holst har været i nærheden af en corona-smittet.

Duet og luftguitar

- Det er SÅ ærgerligt med den paso. Vi havde både luftguitar og duet med i koreografien, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET. - Hvis vi er så heldige at komme i finalen, kan vi måske have den med der. - Det er den dans Nukäka har klaret flottest indtil nu.

Klar til slowfox

I program syv fredag 13. november skulle parret gerne være ude af isolationen og klar til at gå på gulvet. - Det bliver i en slowfox. Den er rigtig svær, så vi øver allerede, forsikrer Silas Holst.

Danser på stuegulvet

- Jeg har lavet en video, hvor jer danser hen over stuegulvet for at vise Nukâka trinene, forklarer Silas Holst. Han er isoleret i sin kæreste, Nicolai Schwatrzs lejlighed, mens Nicolai er taget hjem til sine forældre. - Jeg får svar på den seneste corona-test lørdag 7. november om eftermiddagen, og håber naturligvis den er negativ.

Facetimer med Nukâka

- Jeg er i gang med en koreografi til vores slowfox, så må jeg facetime med Nukâka.
https://imgix.billedbladet.dk/20201030_hjp3160-1.jpg
Foto: Hanne Juul
- Og så skal jeg sidde her helt alene i aften og se ”Vild med dans”. Det er helt absurd.

Læs mere om: