VILD MED DANS: Derfor dansede de så godt i aften
”Vild med dans” fredag aften den 6. november var ikke, som det plejer. To par måtte springe denne fredag over, da er i coronaisolation, og der kunne derfor hverken sendes sms-stemmer, og heller ikke dommernes karakterer talte.
På grund af den lidt triste situation var BILLED-BLADETs ”Vild med dans”-ekspert Lone Vandborg bange for, at aftenen ville blive lidt flad.
- Jeg gik til aftenen med tvivl om, hvordan stemningen ville blive, da to af parrene (Janus og Karina samt Nukâka og Silas) jo er i isolation. Der må jeg sige, at jeg blev positivt overrasket! Siger Lone Vandborg.
Flotte karakterer
Dommerne strøede alligevel om sig med flotte karakterer, og det var der en årsag til, fortæller BILLED-BLADETs ”Vild med dans”-ekspert Lone Vandborg.
- Det var tydeligt at mærke, at nydanserne kunne slappe mere af, fordi der ikke var noget på spil, som der normalt er. Det var virkelig en hyldest til dansen, og dommerne strøede om sig med store ord og flotte karakterer, siger Lone Vandborg.
- Det var en fornøjelse at se nydanserne folde sig ud uden nerver, og der var en stor danseglæde og naturlighed, som dommerne også bemærkede.
Aftenen endte godt
- Ja, hvis man tænkte, at det ville blive en flad aften, fordi der ikke var omdans eller udstemning, så tog man fejl. For det endte altså med at blive en festlig aften med masser af glæde og god dans, afslutter Lone Vandborg.