9. nov. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
Michael Bundesen er død
Michael Bundesen
Foto: Claus Poulsen
Shu-Bi-Duas mangeårige forsanger Michael Bundesen er død.
Musikeren Michael Bundsen er gået bort. Han blev 71 år gammel.
Ifølge TV 2 sov han ind søndag aften med familien omkring sig i sit hus i Gentofte.
Flot karriere
Michael Bundesen var med til at starte Shu-Bi-Dua i 1973.
De hittede med blandt andet Sexchikane, Hvalen Valborg og Vuffelivov.
Den musikalske karriere sluttede, da han i 2011 blev ramt af en blodprop, som gjorde ham lam i venstre side.
Siden dengang har han siddet i kørestol. Synge kunne han ikke længere, men til gengæld startede han en karriere som kunstmaler.
Michael Bundesen døde efter kort tids kræftsygdom. Michael Bundesen efterlader sig tre børn
Michael Bundesen
Foto: Lars H. Laursen