Fredag 13. november danser Morten Kjeldgaards dansepartner i Marianne Ehilts sambakjole.
Den røde frynsekjole, Sara Bro har på i ”Vild med dans” program 7, har tidligere været båret af dansedommer Marianne Eihilt.
Nemlig tilbage i 2013, hvor Marianne Eihilt havde kjolen på i en samba. Faktisk var Marianne Eihilt slet ikke deltager i ”Vild med dans” sæson 13.
En ekstra med på dansegulvet
Men i et af programmerne dansede parrene trio-dans, hvor de måtte invitere en ekstra med på dansegulvet. Her valgte parret Uffe Holm og Karina Frimodt at have Marianne Eihilt med i en forrygende samba.
Kom i finalen
Sæson 13 er stadig den sæson, hvor professionelle Karina Frimodt er nået længst. Hun og Uffe Holm kom nemlig i finalen, hvor de fik en flot andenplads, mens Mie Skov og Mads Vad tog sejren. Udelukkende genbrug
Radioværten Sara Bro har fra starten af sæson 2020 besluttet udelukkende af danse i genbrugskjoler. Læs også
Sara Bro efter Vild med dans-debut: Det opfylder alle mine drømme
I program seks, fredag 6. november, dansede hun slowfox i den kjole, Sarah Mahfoud havde på, da hun i 2016 dansede slowfox og senere vandt ”Vild med dans”-trofæet sammen med Morten Kjeldgaard.
Gensyn med frynsekjolen
På fredag bliver der så gensyn med Marianne Eihilts røde frynsekjole. Sara Bro skal ikke danse samba, men har kjolen på, når hun danser cha-cha-cha med Morten Kjeldgaard.
Læs den store ”Vild med dans”-reportage i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag 12. november.