Første gang nogensinde: Sofia hyldes som helt
For første gang har virksomheden Consid, som hvert år hylder markante svenske personer og deres bedrifter, kåret ”Årets coronahelt”, og denne titel kan prinsesse Sofia nu pryde sig med.
Der er naturligvis en helt særlig årsag til, at Sofia nu er en ægte royal helt - eller heltinde, om man vil.
Prinsesse Sofia er et ikon
- Hendes Kongelige Højhed prinsesse Sofia er vores kongelige ikon, som valgte at tage den hvide kittel på og arbejde midt i epicentret af Covid-19-pandemien. Sophiahemmet fik forstærkning, og det svenske folk fik yderligere synliggjort, hvor alvorlig pandemien er. Hun er blevet hyldet verden over for sin corona-indsats, lyder det i begundelsen fra juryen, der på vegne af Consid har kåret prinsesse Sofia som årets helt.
Har vakt opsigt
I det hele taget har nomineringen af prinsesse Sofia i kategorien ”Årets coronahelt” vakt en del opsigt i både Sverige og det store udland.
I Sverige har der været en del debat, fordi Sofia var nomineret sammen med markante personligheder fra sundhedssektoren.
Debat og hyldest
I udlandet har der ikke været debat, men man har fremhævet Sofia som en stærk offentlig person midt i en svær tid med corona-udfordringer,
I udlandet har blandt andet spanske El Mundo, tyske Bunte og franske Gala skrevet om prinsesse Sofias nominering og kåringen af hende som årets helt på corona-området.