Rørende hilsen til Mary: Tak for Deres flotte ord
Da kronprinsesse Mary i anledning af Børnenes Dag mødte de tre unge piger Vilma, Thea og Esther i Tivoli til en snak om forholdene for børn og unge i Danmark og resten af verden, fik både kronprinsessen og pigerne en uforglemmelig oplevelse.
Kronprinsesse Mary er inspireret
- Det har været utroligt inspirerende at tale med jer og høre om jeres dybe engagement for at gøre noget for børn og unge i Danmark. Men også i hele verden, sagde kronprinsesse Mary og fortsatte.
Det er så vigtigt
- Jeg synes, det er så vigtig, at tage med mig nu med endnu mere styrke, at jeres stemme skal høres, at det er så utroligt vigtigt for jer, at I får sagt højt, hvad der rører jer, hvad der bekymrer jer, hvad I håber på. Og en rigtig god måde at sige det på er ”nothing with us, without us” , og det håber jeg, at I fortsætter med at gøre med det arbejde, I udfører, og så vil jeg sige tak for det arbejde, I gør. Det er fantastisk, lød det fra Mary til Vilma, Thea og Esther, som er elever på folkeskoler, hvor man undervises i børn rettigheder.
Særlig tak til Mary
På vegne af de tre piger rettede Esther en særlig hilsen til kronprinsessen.
- Tak til Dem kronprinsesse Mary! Jeg synes, det var nogle rigtig flotte ord, De lige fik sagt til sidst, sagde Esther på en måde, der virkelig rørte Mary dybt.