Tillykke med kobberbrylluppet: Marie og Joachim fejrer kærligheden
Prins Joachim og prinsesse Marie fejrer i dag, den 24. november, kobberbryllup, og parret har på trods af det seneste års udfordringer med prins Joachims operation og coronakrisen oveni aldrig været lykkeligere.
Joachim og Marie er lykkelige
Livet og hverdagen i Paris er fyldt med glæder og masser af kærlighed, og både Joachim og Marie virker som nyforelskede og nyder familielivet i den franske hovedstad med deres børn prinsesse Athena, otte år, og prins Henrik, 11 år.
Joachim elsker Marie
Prins Joachim, som har taget hul på et nyt og spændende job på den danske ambassade i Paris, elsker sin Marie over alt.
– Min hustru er en fantastisk inspirationskilde. I hele sin tilgang til det, hun laver. Alt fra de hjemlige sysler til hendes offentlige gerning. Simpelt hen. Hun har alle dage set dynamisk og anderledes på det. Og ikke bare støvet og firkantet. Det har fra starten af været en øjenåbner for mig og en kæmpe inspirationskilde, har prins Joachim tidligere sagt om sin hustru, og prinsesse Marie har det på samme måde med sin Joachim.
Marie er vild med Joachim
– Jamen han er helt fantastisk. Han har den dér danske måde at være på, meget diskret og lidt ydmyg. Det er charmerende. Virkelig, har Marie udtalt.
Joachim og Maries udtalelser faldt for et par år siden, men de gælder helt sikkert stadig.
Tænker tilbage på mange gode år
Når Marie og Joachim markerer deres kobberbryllup i dag hjemme i Paris med børnene Athena og Henrik omkring sig, vil de nok tænke tilbage på 12½ års ægteskab, men også på de indledende år med deres første møde og forelskelsen og ikke mindst kampen for at give kærligheden og hinanden en chance.
Se de dejlige billeder fra brylluppet her: