Læs også
Kronprinsesse Mary hjemme fra Amalienborg: Taler som en dronning
Prins William lykønskede forleden forskere på Oxford Universitet, fordi de har fået et gennembrud med en vaccine, som er effektiv mod corona.
Via videolink kontaktede William forskerne og gav udtryk for sin begejstring.
- Godt gået. Jeg er så glad på jeres vegne. Det er jeg virkelig, lød det fra William, der havde mere på hjerte.
- Jeg kunne se på alle jer tilbage i juni, hvor mange kræfter, der blev lagt i dette arbejde, og jeg kunne se, at I var under meget pres, så jeg er utroligt glad for, at I har løst opgaven. Det er virkelig godt gået, sagde prinsen.
Professorerne bag projektet kunne fortælle prins William, at deres vaccine vil gøre en stor forskel globalt i løbet af det næste halve år.