Kongelig jul på Schackenborg: Forberedelserne er i fuld gang
Dronning Margrethe flytter den 1. december fra Fredensborg Slot til sit palæ på Amalienborg, hvor hun kan nyde det meste af december.
Dronning Margrethe i Møgeltønder
Juleaften er dronningen dog i Møgeltønder i Sønderjylland for at julehygge sammen med prins Joachim og prinsesse Marie samt børnebørnene prins Henrik, prinsesse Athena, prins Nikolai og prins Felix.
Sønderjyderne glæder sig til, at der bliver kongelig jul på slottet, og på kommentarerne på kongehusets sociale medier kan man forstå, at der allerede er gang i forberedelserne til dejlige juledage på Schackenborg Slot.
Slottet er smukt pyntet
- Dejligt at vi sønderjyder ikke bliver glemt. Rigtig glædelig jul. mojn mojn, lyder det i en kommentar, mens en anden fokuserer på, at der er sket noget fint på slottet de seneste dage
- Det er da hyggeligt, at naboerne kommer hjem i år. Det er virkelig også smukt pyntet slottet.
Endnu en kommentar har fokus rettet mod det julepyntede slot.
En lokal forstår nu meget bedre, at hun så den lokale blomstermand pynte så fint op ved slottet.
- Men der kom svaret jo så. Håber De får en skøn jul, pynten er i hvert fald på plads, lyder det fra den royale fan fra Møgeltønder-lokalområdet.
Skøn juleudsmykning
- Hvor skønt for familien, så kan de nyde den flotte juleudsmykning af blomstermanden på Schackenborg, lyder det i endnu en kommentar fra en person, som færdes i lokalområdet ved Schackenborg Slot.
Skal måske til julegudstjeneste
Der er bestemt ingen tvivl om, at julen i Møgeltønder har fået et ekstra pift af kvalitet med nyheden om, at de kongelige er på slottet den 24.december, og nu håber de lokale naturligvis også, at dronningen og Joachim og Marie samt børnene skal en tur til julegudstjeneste i den lokale kirke, hvor prins Joachim og prinsesse Marie i sin tid blev gift.