Ærlig kronprins Haakon afslører: Det her er mine dårlige sider
Kronprins Haakon åbner op om mange forskellige emner i et stort interview, han lavede med norsk TV2 i august, men som først er blevet offentliggjort nu.
I interviewet fortæller han blandt andet om, hvordan han engang vil være som konge.
Kan virke fjern
Og så bliver han i interviewet spurgt, om han har sider, han prøver at skjule, hvortil han hurtigt svarer:
- Jeg har mange dårlige sider. Det er ikke sådan, at folk ikke ved det. Jeg kan virke lidt fjern... Der er absolut ting, som kunne være bedre, lyder det fra den norske kronprins.
- Jeg kan gå og spekulere over ting. Det er ikke bare positivt, for det kan være lidt svært at få kontakt med mig - at jeg ligesom ikke er så god til at være tilstede, fortsætter kronprins Haakon og forklarer, at det kan været alt muligt, han går og grubler over.
Interviewet med kronprins Haakon blev lavet under en tur, som han i august gik på den såkaldte Flygtningerute fra Oslo til den svenske grænse, som mange nordmænd benyttede, da de flygtede fra nazisterne under anden verdenskrig.