Bjørn fra Julefeber: Her har du set ham før
15-årige Silas Cornelius Van har fået sin første store rolle som Bjørn i DR-julekalenderen “Julefeber”.
Det er dog ikke hans skuespildebut, for det unge stjernefrø medvirker også i en stor dansk spillefilm.
Silas Cornelius Van har en lille rolle i Thomas Vinterbergs anmelderroste film ”Druk”, og han var med til gallapremieren i september sammen med alle stjernerne.
Han er den midterste af de tre drenge, som ses på billedet herunder.
Spillede Mads Mikkelsens søn
“Julefeber”-stjernen spiller søn til Mads Mikkelsens karakter i ”Druk”.
Faktisk var det den rolle, som Thomas Vinterbergs yngste datter skulle have spillet, men hun mistede livet i en tragisk bilulykke lige efter, optagelserne var gået i gang i foråret 2019. Han valgte derfor, at en dreng skulle overtage rollen.
I “Julefeber” kan det unge skuespiltalent opleves som Bjørn, der er storebror til Gro, spillet af 10-årige Selma Sol í Dali.