Læs også
Mads Vad fylder år: Har fået skøn gave af sønnen
Emili Sindlev overlevede omdansen i program 9 af ”Vild med dans” med partneren Mads Vad, og det fejrede hun bagefter sammen med sin store kærlighed.
Den 24-årige influencer havde nemlig besøg i studiet af sin kæreste, den 37-årige dj og modestylist Mads Emil Møller.
- Det betyder alt for mig, at han er her i dag, sagde en glad Emili Sindlev til BILLED-BLADET efter showet.
Kæresten sad blandt publikum, da Emili Sindlev dansede slowfox til sangen ”A whole new world” fra Aladdin.
- Det er en af mine yndlingssange, og det var min kæreste jeg tænkte på her til sidst, fordi jeg totalt er en prinsessepige, der elsker eventyr og prinsessedrømmen, sagde Emili Sindlev og tilføjede med et smil:
- Heldigvis har jeg en dejlig prins derhjemme.