Midt i store udfordringer: Sådan fejrer Sofia sin fødselsdag
Prinsesse Sofia fylder 36 år i dag, søndag den 6. december, og det fejrer hun helt privat på Villa Solbacken med prins Carl Philip og parrets børn prins Gabriel og prins Alexander.
Smukt portræt af prinsesse Sofia
Det svenske kongehus markerer fødselsdagen med at bringe et smukt portræt af prinsesse Sofia, og billedet kan nydes på de sociale medier.
Sofia har i øvrigt stået model til portrættet på slottet i Stockholm
For Sofia og Carl Philip har optakten til den fine dag i dag været præget af udfordringer.
Ramt af corona
Den 26. november kom det frem, at Prins Carl Phillip og prinsesse Sofia har fået corona
Parret viste milde tegn på influenzasymptomer, men har efter omstændighederne haft det godt.
Kongehuset meddelte, at kong Carl Gustav, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og hendes mand, prins Daniel, måtte testes for corona umiddelbart efter.
Det skulle ske fordi den svenske kongefamilie netop havde været samlet til begravelsen af dronningens bror.
I det hele taget er den kongelige families udfordringer et godt billede på de store udfordringer, som hele det svenske samfund kæmper med lige nu på grund af corona-situationen.
Sofia i selvisolation
Sofia og Carl Philip gik i forbindelse med sygdommen i selvisolation sammen med deres børn, prins Gabriel og prins Alexander.