Prinsesse Amalia fylder 17 år: Sådan bliver hun fejret
Det er en stor dag i den hollandske kongefamilie mandag, når tronfølgeren prinsesse Amalia fylder 17 år.
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima har allerede planlagt at fejre deres ældste datter på den coronavenlige måde.
Ifølge hollandske Vorsten sker det henover flere dage og med få gæster ad gangen.
Sidste skoleår
Derudover kan prinsesse Amalia glæde sig over, at der bliver flaget for hende på alle regeringsbygninger landet over.
Til daglig er prinsesse Amalia elev på det protestantiske gymnasie Christelijk Gymnasium Sorghvliet i Haag, hvor hun går i 3. g.
Store ændringer
Til næste år sker der store ændringer i hendes liv, når hun fylder 18 år og både kan få apanage og kommer til at deltage i flere officielle opgaver.
Prinsesse Amalia bor sammen med sine forældre og to søstre, prinsesse Alexia, 15, og prinsesse Ariane, 13, i Huis ten Bosch-paladset i Haag.