Vidste du det? Juleønsket-stjerner hædret med Oscar
I december kan seere følge med i, om Julies ønske bliver opfyldt i TV 2-julekalenderen "Juleønsket".
Med i julekalenderen spiller også Pelle Falk Krusbæk og Marijana Jankovic, der har arbejdet sammen på et andet projekt, der vandt en Oscar ved Oscaruddelingen i 2014.
Den danske vinder
Den unge skuespiller Pelle Falk Krusbæk og den mere erfarne skuespiller Marijana Jankovic spillede begge med i kortfilmen "Helium".
For seks år siden vandt den en Oscar i kategorien 'Bedste kortfilm - Live Action'.
Det var Pelle Falk Krusbæk, der spillede hovedrollen som Alfred i Anders Walters kortfilm "Helium".
Med den rolle blev den kun niårige Pelle Falk Krusbæk pludselig verdenskendt på grund af den flotte hæder.
Forenet med Juleønsket-kollega
I "Juleønsket" blev Pelle Falk Krusbæk forenet med en kollega fra kortfilmen "Helium".
Med i kortfilmen var nemlig også Marijana Jankovic, som spiller sygeplejerske. I julekalenderen spiller hun den noget hårdføre vogterengel Gabi.
Foruden de to "Juleønsket"-stjerner, spiller Casper Crump rollen som rergøringsmanden Enzo, Alfred bliver gode venner med i "Helium". Efterfølgende blev Casper Crump også et internationalt navn, der fik flere internationale roller.