Eksperternes dom: De ender i Vild med dans-finalen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Lørdag er der semifinale i årets udgave af "Vild med dans".
I modsætning til resten af sæsonen kommer der dog ikke til at være omdans, og i stedet ryger et par direkte ud af konkurrencen.
Men hvem tror eksperterne så ryger direkte i finalen?
- Jeg har helt fra start sagt, at Merete og Thomas vinder, så de ryger i finalen, lyder det fra BILLED-BLADETs Helle Skram de Fries.
Selvskrevne til finalen
Også Emili Sindlev kan ifølge Nikolaj Bonde godt begynde at øve sin freestyle til finalen.
- Emili Sindlev leverede sæsonens bedste dans i lørdags med sin rumba. Det var genialt. Koreografien sad lige i skabet, og alt passede, lyder det fra SE og HØRs Nikolaj Bonde, der altså mener, at parret er selvskrevet til finalen.
Det sidste par, der ender i finalen, er eksperterne også enige om.
- Silas og Nukâka ryger med i finalen, slår de begge fast.
Dermed ser det ud til at blive et farvel til Albert Rosin Harson og Jenna Bagge inden finalen den 19. december, hvis eksperterne får ret i deres forudsigelser.
Semifinalen i "Vild med dans" finder sted i aften klokken 20.35 på TV 2.