Nomineret til All Star-holdet: Her er Danmarks bedste spillere
Efter en pragtpræstation tirsdag aften mod Rusland, er de danske håndboldkvinder nu klar til semifinalen.
Danmark har indtil videre vist flot spil i Herning, og holdet har vundet fem ud af seks kampe.
Og derfor er der også flere danskere i spil til at komme med på det ultimative EM-hold, som kåres på finaledagen.
De danskere, som har mulighed for at komme med på turneringens All Star-hold, er:
Sandra Toft, målmand.
Lærke Nolsøe, venstre fløj
Anne Mette Hansen, venstre back
Blandt de nominerede finder man spillere fra 12 forskellige lande. Norge er repræsenteret flest gange med hele syv spillere. Dernæst kommer Danmark og Frankrig, som begge har seks spillere med i puljen.
Resultatet afgøres delvist af stemmer og delvist af eksperter fra det europæiske håndboldforbund.
EM-turneringens All Star-hold offentliggøres søndag.
Fredag aften kan man se de danske håndboldkvinder i semifinalen, hvor de spiller mod favoritterne fra Norge.