Læs også
Marianne Eihilt: Her er mændene i hendes liv
Juleaften skal Marianne Eihilt besøge sin familie sammen med kæresten, Keld, og deres to børn, Frederic, 5, og Emily, 2.
- Vi skal op til min søster sammen med mine forældre, fortæller ”Vild med dans”-dommeren til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Så er vi sammen med dem den 24. december, men når de andre gæster kommer, tager jeg hjem sammen med min kæreste og vores børn.
Det er corona-restriktionerne, som er skyld i, at Marianne Eihilt og hendes familie ikke bliver og spiser julemiddag.
- Ellers bliver vi for mange, så derfor tager vi allerede hjem ved 17-tiden, forklarer den 46-årige dansedommer og tilføjer med et smil:
- Børnene skal hjem og sove, og min kæreste og jeg kan få slappet af. Men så får vi nok en doggybag med julemad med hjem!