Mary midt i julen: Det har været rørende og opløftende
Kronprinsesse Mary og hendes familie nød en dejlig 24.december, og nu er der for alvor gang i hyggen hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Mary med hilsen før juleaften
Op til juleaften udsendte kronprinsesse Mary en særlig hilsen med fokus på nogle af de projekter, hun og Mary Fonden har arbejdet med i årets løb.
Disse projekter skal Mary Fonden naturligvis videreudvikle i 2021, hvilket kronprinsessen understreger i sin hilsen fra den 17. december.
Vi har brug for hinanden
- 2020 har også bekræftet os i, hvor meget vi har brug for hinanden. Hvor meget det betyder at have nogen tæt på i livet. Og det har været et år, hvor mange har vist et stort engagement og en villighed til at gå en ekstra mil for at hjælpe andre. Det har været både rørende og opløftende at opleve, siger kronprinsesse Mary i sin Mary Fonden-hilsen, og så stiller hun skarpt på tiltaget ”Sammen uden vold” .
Sammen uden vold
- Projektet skal bidrage til at opspore vold blandt gravide gennem et nyudviklet screenings-værktøj og samtidig tilbyde parrene hjælp og rådgivning. I 2020 gik de første jordemødre i gang med at bruge værktøjet. Og vi kan allerede se, at redskabet nu har hjulpet os med at identificere gravide par, som vi har kunnet tilbyde hjælp til at komme ud af livet med vold, lyder det fra kronprinsessen, der med Mary Fonden i det kommende år arbejder videre med de vigtige projekter og initiativer.