Derfor fik Mette-Marit tårer i øjnene til jul
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon og deres børn prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus har nydt julen på Skaugum.
Lige før jul var hele den kongelige familie til julegudstjeneste i Oslo.
Kronprinsesse Mette-Marit i kirke
Den fjerde søndag i advent var Kronprinsfamilien og regentparret Harald og Sonja i slotskirken for at deltage i højtideligheden.
Oslos biskop Kari Veiteberg stod for ceremonien
– Nogle er i sorg, og nogle må finde på helt nye juletraditioner. Mange føler sig også presset, fordi de skal være lykkelige, sagde biskoppen til gudstjenesten, der også havde prinsesse Ingrid Alexandra i en markant rolle.
Ingrid Alexandra bød velkommen
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakons datter indledte gudstjenesten.
– Velkommen hos os i slotskirken. I år vil vi dele adventsfejringen med jer. Jeg håber, at I får en fin oplevelse med os, sagde Ingrid Alexandra.
Dybt berørt
Det var i optagelserne fra begivenheden, som kunne følges på det norske kongehus’ sociale medier, tydeligt at se, at Mette-Marit blev meget berørt af sin datters fine optræden og af hele den højtidelige stemning.
Kronprinsessen lod tilmed en tåre eller to løbe, da unge Vegard Björsmo sang salmen "Nordnorsk Julsalme".