Læs også
Merete Mærkedahl: Sådan blev jeg fejret af mine børn
Merete Mærkedahl kan hoppe ind i det nye år som vinder af ”Vild med dans”, men hun skal ikke holde nogen stor nytårsfest.
- Det bliver helt stille og roligt på grund af corona, fortæller ”Badehotellet”-stjernen til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Vi kommer bare til at være os fire herhjemme nytårsaften.
Merete Mærkedahl har børnene Esther på fem år og Anker på tre år med sin kæreste Anna Windfeld.
Når det kommer til nytårsmaden, er der ikke nogen af dem, som skal knokle i køkkenet.
- Vi tager den nemme løsning og bestiller mad udefra, som man bare skal varme op, lyder det med et grin fra den 39-årige skuespiller.